Seeds of Change
Velkommen til Seeds of Change i Danmark
Seeds of Change er et initiativ, som er rettet til mennesker, der er påvirket af hypoparathyreoidisme, også kendt som hypopara.
Uanset om du lever med, kender en, der lever med, eller støtter en med hypopara, håber vi, at vi, ved at sætte fokus på denne lidelse og fællesskabet bag, kan støtte op om bedre resultater og livskvalitet.
Hvad er hypoparathyreoidisme?
Hypopara er en sjælden endokrin (hormon) sygdom, der skyldes utilstrækkelige niveauer af biskjoldbruskkirtelhormon (PTH). 1
Biskjoldbruskkirtlerne ligger bag skjoldbruskkirtlen i halsen. De producerer PTH, som spiller en vigtig rolle i reguleringen af calcium- og fosfatindholdet i blodet ved at virke direkte på knogler og nyrer, og indirekte på tarmen. 2, 3
Hvis biskjoldbruskkirtlerne fjernes, ødelægges eller er defekte, kan det føre til utilstrækkelige PTH-niveauer. 2, 4
Oftest opstår hypoparathyreoidisme efter halskirurgi, hvilket udgør ca. 75 % af alle tilfælde. 2, 5
Hypoparathyreoidisme anses for at være kronisk, hvis det varer i over 6 måneder efter operation. Dette ifølge retningslinjerne fra Endocrine Society i 2016, en international og canadisk konsensusudtalelse fra 2019 og European Society of Endocrinology i 2022. 1, 2, 6
I EU anslås det, at 3,2 ud af 10.000 personer lever med hypoparathyreoidisme. 7
Hypopara kan skyldes: 2, 5
Halskirurgi
Genetiske årsager
Autoimmune årsager
Andre sekundære eller ukendte årsager